Dette mål blev udtrykt af et flertal under samrådet 10. februar om Regeringens overvejelser om at sætte menneskeretsdomstolens domspraksis på dagsordenen, når Danmarks overtager formandskabet til november.

Den vanskelige opgave bliver at få det kritiske eftersyn i hus uden at menneskerettighederne samtidig svækkes og det vil kræve vanskeligt, omfattende og nødvendigt hjemmearbejde, hvis det skal sikres. Det vil være godt, hvis dette hjemmearbejde også får konkretiseret, hvad det er for nogle domme, der ifølge Justitsministeren ”truer den folkelige opbakning til EMRK”.

Man kan godt få den mistanke, at omdrejningspunktet for drøftelsen af EMRK åbenbart indtil videre fortsat er Dansk Folkepartis formulering i bemærkningerne til beslutningsforslag B18 fra oktober 2016 om bl.a. at tage forbehold for EMRK artikel 8 og privat- og familieliv. Den lød: ”Det er bl.a. artikel 8, der gang på gang får Danmarks Højesteret til at omstøde udvisningsdomme af hærdede kriminelle.”

Med henvisning til EMRKs artikel 8 nævntes konkret kun Højesterets dom vedrørende en velkendt, seriekriminel fastboende EU-borger, som af hensyn til sine mindreårige børn ikke bliver udvist, når en fængselsstraf er udstået. Højesteret traf i øvrigt den afgørelse på baggrund af to retskilder, nemlig EUs opholdsretsdirektiv og EMRK artikel 8 i nævnte rækkefølge.

Der er altså ikke tale om en oplagt sag – men en enkelt dom, som er speciel. Er det nok til at åbne Pandoras æske? Og er det rigtigt, at der ikke er folkelig opbakning til EMRK? Og hvis det er, kan årsagen så måske snarere skyldes en overdreven sammenkædning i dele af pressen?

Når der ikke var egentligt nyt på samrådet den 10. februar – udover en præcisering af de to ministres interne ansvarsfordeling – er årsagen selvsagt den, at åbne samråd ikke er egnede til at videregive mere detaljerede oplysninger om igangværende overvejelser om forhandlingsmål, strategi og taktiske positioner. I dette tilfælde skal overvejelser om forhandlingsstrategien bl.a. baseres på indsamling og systematisk bearbejdelse af konkrete sager på en række områder.

Fremlæggelsen af disse sager over for Europarådets øvrige medlemsstater skal understøtte og overbevise om – som det anføres i regeringsgrundlaget fra november – ”behov(et) for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”

Regeringen må formodes på et senere tidspunkt at orientere om sit egentlige program og mulige succeskriterier for de enkelte endnu ukendte programpunkter. Hidtil har offentligheden kun hørt om Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen som siden begyndelsen af 2000-tallet med god grund har været udsat for en række fortløbende reformer.

En nøgtern vurdering af Europarådets konventionssystem – der omfatter 47 medlemsstater med mere end 800 millioner borgere – må være, at der af hensyn til de borgere, hvis rettigheder det er sat til at varetage, fortsat er behov for en styrkelse af en række staters efterlevelse, hvilket i sig selv vil føre til færre sager anlagt ved EMD.

En medlemsstat som Danmark kan med de rigtige forberedelser og alliancer med ligesindede medlemsstater både aktivt bistå og udøve pres over for stater med svagere retskulturer med henblik på, at disse stater opfylder deres forpligtelser og efterlever EMDs afgørelser. Det kan gøres, såfremt Danmark fortsat er troværdig i sin egen efterlevelse, i sit engagement og i sin erkendelse af, at EMRK er et standardsættende instrument i den internationale politik og retsorden.

Den 14. marts kommer den årlige drøftelse af Regeringens redegørelse om arbejdet i Europarådet til debat i Folketinget. Det plejer at være en særskilt debat, men i år er den slået sammen med Nordisk Råd, Østersørådet og OSCE. Derfor er der åbenbart ikke blevet plads til at berette om den konkrete varetagelse af Danmarks interesser i Ministerkomiteen og dens rapportørgrupper. Så det bliver nok ikke dén Folketingsdebat, der kommer til at løfte sløret for, hvordan Danmark vil gribe Formandskabet an.

”Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder” jf. regeringsgrundlaget, så held og lykke med den store opgave

Hanne Severinsen, fhv. Europarådsrapportør og MF

Tobias Stadarfeld Jensen, advokatfuldmægtig

Claus von Barnekow, fhv. dansk ambassadør

København, den 12. marts 2017