Universal Periodic Review
Omtrent hvert femte år kommer hver enkelt af FNs 193 medlemsstater til en eksamen i menneskerettigheder, som forestås af FN Menneskerettighedsråd i Genève. I den nuværende form blev Rådet etableret i 2006 og den første runde blev afholdt i 2008. Rådet mødes 3 eller 4 gange årligt og har hver gang en portion medlemsstater til vurdering.
Det er stater, der har taleret ved høringerne, som tager udgangspunkt i skriftlige indberetninger. De stater, der er udvalgt til at eksaminere det enkelte land – dvs. deres repræsentation i Genève – kan man så forud informere om de emner, man som interessent ønsker, at der rettes fokus mod. UPR baseres således på systematiseret, skriftlig indberetning af menneskeretssituationen i hver af de 193 medlemsstater.
Resultatet af høringen er et dokument med anbefalinger til det enkelte land om større eller mindre menneskeretsforbedringer, typisk relateret til specifikke FN konventioner, hver anbefaling har en eller flere specifikke medlemsstater som afsender. Efter eksaminationen skal staten indikere, hvilke anbefalinger, man accepterer at arbejde videre med med henblik på ændring af lovgivning eller praksis, og hvilke, man agter ikke at beskæftige sig med.
Halvejs i perioden indkaldes en midtvejs rapport om fremdrift på de anbefalinger, landet skulle arbejde videre med. Ved denne midtvejsstatus har nationale menneskeretsinstitutter såvel som NGOer mulighed for at indsende en skriftlig rapport. Lidt groft kan man sige, at anbefalinger fra nabostater, man gerne sammenligner sig med, tillægges lidt større vægt.
Danmark blev seneste vurderet i 2016 og i sommeren 2018 indkaldtes midtvejsrapport. Den danske stats midtvejsrapport finder her:
https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/UPRImplementation.aspx
Udover Institut for Menneskerettigheder med instituttets egen rapport var 20 danske civilsamfundsorganisationer underskrivere af en civilsamfunds-midtvejsrapport ’joint report’ om udvalgte menneskerettighedsområder i Danmark, der blev indsendt i juli måned, heriblandt Den Danske Helsinki-Komité. Denne gruppe er et stående udvalg under Rådet for Menneskerettigheder. Forkvinde for arbejdet var i år Elna Søndergaard, Dignity.
Stephen Wessels, LGBT Danmark, har påpeget, at vi – de danske NGOer – synes at være mønsterelever hvad angår NGO-deltagelse i UPR-processen, idet en NGO-midtvejsrapport kun er indsendt fra 7 lande.
Det danske Institut for Menneskerettigheders midtvejsrapport 2018 og civilsamfundets joint report findes begge på FNs menneskeretsråds hjemmeside her:
https://www.ohchr.org/EN/HRBodies/UPR/Pages/UPR-NGOs-Mid-term-reports.aspx
I modsætning til UPR, hvor proceduren således er et skriftligt oplæg til en høring stat for stat findes OSCE/ODIHRs Human Dimension Implentation Meeting, der er Europas største årlige menneskerettighedskonference. Udover medlemsstaternes diplomater har også tilmeldte NGOer taleret på HDIM og mulighed for sætte menneskeretsforhold på dagsordenen under selve mødet. HDIM har således i højere grad karakter af et parlamentarisk møde – omend netop staternes folkevalgte parlamentarikere ikke deltager her, da parlamentarikerne mødes i rammerne af OSCE PA, Parliamentary Assembly. Den Menneskelige Dimension blev vedtaget i København i sommeren 1990. Proceduren for det årlig opfølgende HDIM blev vedtaget på en konference i Helsinki i 1992. HDIM-mødet afholdes typisk over to uger i september måned, hidtil i Warszawa.