OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, har netop afholdt sit første større møde under Østrigs formandsskab, i Wien. Efter det hidtil mest turbulente år siden Sovjetunionens opløsning i 1991. Et år som med Brexit, kupforsøget i Tyrkiet og valget af Donald J. Trump til USA’s præsident har udfordret den traditionelle sikkerhedssituation. Står vi på tærsklen til en ny verdensorden, en afløser for den såkaldt “liberale”, som vi havde vænnet os til efter ophøret af den Kolde Krig? Og hvilke danske initiativer vil være mulige, og hensigtsmæssige i den aktuelle, svært overskuelige situation?
Helt konkret overtager Danmark senere på året formandsskabet i den ældste af de regionale europæiske samarbejdsorganisationer, Europarådet. Denne vigtige organisation overskygges ofte af EU, til tider i en sådan grad, at man i den offentlige debat blander EU’s domstol og Den europæiske Menneskeretsdomstol sammen. Men meget af grundlaget for de moderne europæiske landes indre liv og forhold til hinanden bygger på de normer, der er blevet udviklet af Europarådet og dets institutioner gennem snart 7 årtier. Herunder den dødsstraf, som bevirker, at Hviderusland stadig står uden for organisationen. Og den fokus på civilsamfundet og retssikkerheden for den enkelte borger, som Europarådet står for, og som er en central del af værdigrundlaget i det danske samfund.
En dansk indsats, som rækker ud over EU’s grænser til nabostater, er Udenrigsministeriets Naboskabsprogram, støtten til udvikling af velfungerende civilsamfundsorganisationer i Østeuropa, i praksis i dag fortrinsvis Ukraine og Georgien. Det er lande, hvor et flertal af befolkningen ønsker medlemsskab af EU, men som er under pres både indefra og udefra. Men det ville være hensigtsmæssigt at sætte mere fokus også på nabolande som Hviderusland og Moldova. Både med henblik på styrkelse af retssamfundet og NGO-sektoren og på skabelsen af mere menneskeværdige forhold fx i fængslerne og kriminalforsorgen. Vi har stadig en væsentlig opgave i at vise “best practice” over for andre lande i Europa og verden.
En anden mulighed er at udnytte det faktum, at vi er sæde for OSCEs parlamentariske forsamling og dermed for en vigtig institution i den bredeste regionale sikkerhedsorganisation i verden, som både omfatter USA, Canada, Europa og Rusland, dvs. også hele Arktis. Man plejer at sige, at “djævlen ligger i detaljen”. Og det er netop de konkrete detaljer, valgovervågning, mediefrihedsovervågning, konfliktmonitorering m.m., denne organisation fokuserer på. Det er her glædeligt at notere sig, at der i Udenrigsministeriets “Redegørelse af 28/2 om OSCE, Østersøsamarbejdet, Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri” til Folketinget, som danner udgangspunktet for debatten den 14. marts, er gjort grundigt rede for Danmarks aktive deltagelse i denne vigtige organisation.
Møderne i OSCE giver mulighed for at initiere og følge processer, som kan løse op for fastlåste positioner. OSCE producerer masser af vigtige facts i en tid, hvor alt for megen forvreden, forvansket eller direkte forfalsket information spredes både via de sociale medier og de offentlige. OSCE er et vigtigt samtaleforum, som dækker en meget væsentlig del af verden, herunder 4 af FNs 5 permanente sikkerhedsrådsmedlemmer. Derfor er det vigtigt at øge bevidstheden både hos politikere og i offentligheden om, hvor vigtigt et instrument denne organisation er, og hvilken øget vigtighed dens arbejde har netop nu, som modvægt mod den disruption, vore internationale og regionale organisationer er udsat for fra både øst og vest.
København, den 12. marts 2017