Det er løbende blevet diskuteret hvem, der kunne tænkes at afløse Vladimir Putin, skulle han vælge at trække sig – eller alternativt blive væltet fra magten. Da rygterne fik ekstra næring for nogle måneder siden ved Putins forsvinden fra offentlighedens søgelys i 10 dage, blev Ruslands forsvarsminister general Sergej Sjoigu nævnt og nævnes stadig. Skulle han blive valgt, vil det blive mødt med lettelse i de vestlige hovedstæder, da Sjoigu er kendt som pragmatiker og en god forhandler. ”Ukrainian Week” præsenterede for nylig læseren for en nærmere vurdering af Sjoigu, og konklusionen er her også, at den 60-årige Sjoigu ikke vil være noget dårligt valg. Han er den, der har tjent russiske regeringer længst – helt tilbage fra Sovjetunionens undergang i 1991.
Sergej Sjoigu begyndte sin karriere i Ministeriet for særligt Beredskab (”Nødsituationer”), en form for civilforsvar, hvor han tjente i ikke mindre end 22 år. Samtidig var han mægler i konflikterne i Tadjikistan og Tjetjenien, og i disse år steg han i graderne. Helt fra begyndelsen har han haft den egenskab ikke at skaffe sig fjender på halsen, og han har været yderst loyal, det være sig i 1990’erne under Jeltsin eller 00’erne under Putin, hvilket er godt gået i et land som Rusland. Han bistod Boris Jeltsin, da generaler forsøgte sig med et kup i 1991 og igen under forfatningskrisen i 1993. Derfor er det ikke mærkeligt, at Jeltsin kaldte ham ”vores største stjerne”, og det tætte forhold til præsidenten fortsatte, da Putin kom til. Han betragtes i dag som den mest tillidsvækkende og populære politiker udover Putin – og fri for alvorlige skandaler. I 2012 blev han udnævnt til forsvarsminister.
Sjoigu regnes mht. indflydelse for nummer to i kabinettet kun overgået af chefen for præsidentstaben Sergej Ivanov. Som forsvarsminister kom han til at stå for moderniseringen af Ruslands forsvar, der var i en slet forfatning, da han trådte til, og det projekt lykkedes. ”Under Sjoigu begyndte hæren at tro på sig selv”, er Mikail Khodarenok, redaktør af bladet ”Militær-industriel Kurér”, citeret for at sige. Operationen på Krim blev gennemført med langt større effektivitet og professionalitet end det tidligere var set i Tjetjenien og Georgien.
Sjoigu skal have sagt, at han ikke har politiske ambitioner. Det kan blive hans fordel. I Rusland taler man om ”bezalternativnost”, altså at der ikke er noget alternativ til Putin. Det er måske ikke hele sandheden.
Søren Riishøj, januar 2016