At den polske regering nægter at offentliggøre forfatningsdomstolens kendelser forværrer krisen i Polen, erklærede Venedig-kommissionens formand Gionni Buquicchio på pressemødet ved offentliggørelse af rapporten om den polske regerings lovændringer vedrørende landets forfatningsdomstol. Flere dele i regeringens forslag, f.eks. kravet om 2/3 flertal ved afstemninger og om en bestemt rækkefølge, når emner skal behandles, er også ”stærkt kritisable”, kort sagt svækker de demokratiet. Forfatningsdomstolens kendelser bør både offentliggøres og efterkommes.
Domstolens position som ”forfatningens vogter” må der ikke rokkes ved, lød det.
Buquicchio opfordrede partierne til at finde et kompromis, for fortsat ”borgerkrig” på retsområdet er dybt problematisk. Både den nuværende og den tidligere regering har et ansvar, blev det sagt. Den gamle regering gjorde den fejl at udnævne et for stort antal dommere. Det er vigtigt, at forfatningsdomstolen kun tager stilling til, om love er i overensstemmelse med forfatningen, og ikke mere. Ellers få vi en uacceptabel ”politisk aktivisme” fra domstolen.
Venedig-kommissionen er upartisk, sagde Buquicchio, og helt uden tilknytning til politiske fløje i Polen. Interessant bliver det, hvad den polske regering nu vil gøre. Den tjekkiske udenrigsminister har opfordret regeringen i Warszawa til at efterkomme Venedig-kommissionens anbefalinger. EUs – og USAs – reaktion ventes med spænding. Debatten vil i hvert fald fortsætte. Måske med en fortsat ”borgerkrig” i Polen.
Regeringen i Warszawa i modoffensiv
Regeringen i Warszawa havde forberedt sig på en modoffensiv mod den kritik, der blev rettet mod den polske regerings indgreb over for forfatningsdomstolen og forskellige andre retsakter, skrev dagbladet Rzeczpospolita på sin hjemmeside den 11. marts.
I spidsen for modoffensiven står udenrigsminister Witold Waszczykowski og flere viceministre, deraf to fra udenrigsministeriet. De vil især slå på, at Venedig-kommissionen handler illoyalt, idet kritikken går ud over den kritik, der blev fremført i december 2015 og som dengang kun vedrørte selve forslaget til ny grundlov. Nu bliver også spørgsmålet om udnævnelse af dommere taget op, og det er illoyalt, siges det.
For det andet kritiseres Venedig-kommissionen for mangel på objektivitet, f.eks. kritisereres forfatningskommissionens formand Andrzej Rzeplin for ikke at ville godtage de tre dommere, som præsident Duda havde taget i ed. Kommissionen beskyldes for at politisere gennem at pålægge regeringen én bestemt adfærd og fremføre ultimata. Den polske regering, siges det, er ikke blot forpligtet af afgørelserne fra forfatningsdomstolen, men er også i sin gode ret til at vurdere selve grundlaget for afgørelserne.
Det skal også med, siges det, at præsidenten i flere sager står over formanden for forfatningsdomstolen. Europaminister Konrad Szymanski erklærer, at sagen ikke bliver og i sidste instans slet bør ikke blive afgjort i Venedig, men i Warszawa. Her har oppositionen pure afvist alle kompromisforslag fra regeringens side. Mange regner med, at forfatningsdomstolens arbejde i den kommende tid reelt bliver fuldstændig lammet. Domstolen anerkender ikke regeringens tolkninger, og regeringen afviser ikke alene at følge, men også at offentliggøre dommene. Formanden for Lov og Retfærdighedspartiet har givetvis det sidste og afgørende ord, og alle venter, at han går ind for den hårde linje.
Søren Riishøj, april 2016