Lukningen af den 60 år gamle, regeringsuafhængige avis ”Népszabadság” har igen bragt fokus på vilkårene for medier i Ungarn. Avisen havde haft et samlet underskud siden 2007 på 5 mia. forint (ca. 100 mio. danske kroner), men efter en omstrukturering var det lykkedes at vende underskud til overskud i 2015. Alligevel skulle avisen lukkes, og beslutningen kom pludseligt. Regeringen ønskede ikke, at lukningen skulle overskygge folkeafstemningskampagnen og få vælgere til at blive hjemme på sofaen. Derfor blev beslutningen om at lukke – iflg. ”Figyelö” – taget dagen efter folkeafstemningen på et særligt møde mellem Viktor Orbán og ejeren af ”Vienna Capital Partners”, hvortil ”Mediaworks” og dermed ”Népszabadág” hører. Det er ikke første gang, der har været fokus på medierne i Ungarn. Medieloven, der blev vedtaget lige efter Fidesz’ magtovertagelse i 2010, vakte stor opsigt, og det var også tilfældet, da den regeringskritiske radio ”Klub Radio” ikke fik forlænget sin sendelicens.

Lige nu er der også stort fokus på medieforholdene i Polen. Wojciech Maziarski skriver i det polske ”Gazeta Wyborcza”, at Jaroslaw Kaczynski på et lukket møde helt åbent har sagt, at ”inden regeringsperioden er udløbet har vi størstedelen af medierne på vores side”. Foreløbigt har hans parti sat sig grundigt på de polske statslige medier. Nu er turen kommet til de lokale medier, som gerne skal ”nationaliseres” inden næste lokalvalg. Én måde at sikre sig større kontrol er kun at annoncere i de regeringsvenlige medier og derigennem udsulte de regeringskritiske. Den fremgangsmåde er brugt af store virksomheder med statsligt medejerskab, f.eks. ”Orlen” og PGNiG. Wojciech Czuchnowski skriver, at de regeringsvenlige medier, f.eks. ”Gazeta Polska”, ”wSieci” og ”Gazety Polskiej Codziennie” over de sidste år har fået ikke mindre end 300 pct. mere i reklameindtægter, uanset at deres oplagstal er ret beskedne, typisk et sted mellem 20.000 og 70.000 eksemplarer.

Spillet om medierne i Ungarn har i modsætning til i Polen stået på i flere år og har været et komplekst samspil mellem regeringen og de ledende oligarker i landet. Orbán startede opbygningen af sit eget medieimperium tilbage i 2002 i tillid til, at mange journalister ville stå på hans side i kampen mod den socialistisk-liberale regering. Missionen blev overladt til rigmanden Lajos Simicz, der som gengæld herfor fik store bygge- og anlægsordrer fra regeringen til sit firma ”Kozgep”, iflg. Michal Kokot (”Gazeta Wyborcza” 10.10.16) 144 mia. forint (ca. 3 mia. danske kroner) alene i 2013. Over årene fik han opbygget en række Fidesz-venlige medier, f.eks. ”Hir TV”, dagbladet ”Magyar Nemzet” samt radiostationen ”Mahir Publimont”.

I 2015 ophørte samarbejdet mellem Simicz og Orbán brat. Andre trådte til, f.eks. blev ”Magyar Idök” oprettet med støtte fra János Sánta, monopolist på salg af cigaretter i Ungarn; Andy Vajna, tidligere filmproducent, fik til opgave at oprette en ny TV-kanal og købte aktiemajoriteten i ”TV2”; og endelig Arpad Habony, der udgiver gratisavisen ”Lokal” og kører portalen ”888”. Michael Kokot fremhæver oligarken Lörinc Mészarós, den tidligere borgmester i Orbáns fødeby Felcsut, som en central person i spillet om lukningen af ”Népszabadság”. Over de sidste 25 år havde han gjort enestående og næsten uhørt karriere først som jordejer og derefter også som ejer af et stort byggefirma, hvor han kunne drage nytte af Orbáns brud med Lajos Simics, når det gjaldt om at skaffe sit eget firma store statslige bygge- og anlægsordrer, i høj grad finansieret via EU-midler. Som tak oprettede Méczarós Orbán-venlige medier.

Endelig peger Michael Kokot også på Andreas Rudas, som har arbejdet ved TV-stationen RTL. Den station blev truet af lukning, da regeringen pålagde stationen en 40 pct. omsætningsskat. Lukning blev undgået, for der blev indgået en aftale, hvorefter RTL holdt op med at kritisere regeringen og ad den vej slap fri for særskatten.

Centrale personer i Fidesz, eksempelvis János Lázár og Antal Rogán, blev i ” Népszabadság” anklaget for korruption og ulovlig berigelse. Den slags historier skabte større vrede end kritikken af regeringens generelle politik og var en vigtig årsag til ”timingen” af lukningen af ”Népszabadság”. Rogan har været formand for den kinesisk-ungarske venskabsorganisation og havde i den egenskab kontakt til kinesiske forretningsfolk, eksempelvis Simon Mu, der er forbundet med den østrigske ejer af ”Népszabadság”. Han drev bl.a. et firma med køb af ungarske statsobligationer. Ved køb af obligationer for minimum 360.000 euro kan udlændinge (med familie) efter gældende lov opnå opholdstilladelse i Ungarn. Selskabet (HSSDE) har gennem den procedure over de sidste tre år kunnet udstede visa og opholdstilladelse til 3.000 kinesere og ad den vej kunnet skaffe den ungarske statskasse knap 200 mio. euro i fortjeneste.

De regeringstilknyttede aviser, ejet af pro-Orbán forretningsfolk, fik også en ekstra finansiel indsprøjtning takket være annoncerne op til folkeafstemningen den 2. oktober om EU-flygtningekvoter, der efter hensigten skulle få folk til stemmeurnerne og stemme nej til EU-kvoter. Det svarede iflg. Institut for monitorering af medier ”Mertek” til 7 pct. af de samlede reklameudgifter i 2015.

Om Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet kan gennemføre samme strategi i Polen som Orbán i Ungarn, vil kun tiden vise. Det kan blive svært, for opposition i Polen er stærk. Men regeringen skeler til Ungarn. Polen og Ungarn er desværre ikke enestående. Mediefriheden i Europa har det ikke for godt. Alene at få kortlagt ejerskab og finansiering i medieverdenen og tvinge landene til at svare på kritik, ville være et stort fremskridt. EU burde hjælpe til, men evner det ikke.

Søren Riishøj, 28. oktober 2016