I fire uger i juni måned 1990 i København afrundede 35 stater fra Øst- og Vesteuropa, USA og Canada, konferencen om den menneskelige dimension i CSCE, Conference on Security and Cooperation in Europe, og bandt sig til et omfattende og detaljeret regelsæt om fundamentale bestemmelser om menneskerettigheder og demokrati.
Kort tid efter Berlin-murens fald indeholdt konferencens slutdokument, Københavnsdokumentet, landenes håb og forventninger om en blivende fred, sikkerhed, retsorden og samarbejde. Dette udviklet på basis af fuld respekt for menneskerettigheder, fulde frihedsrettigheder, og en samfundsudvikling bygget på retsstatsprincipper og pluralistisk demokrati.
Københavnsdokumentet fastlægger detaljerede regler for afholdelse af demokratiske valg og for den internationale valgmonitorering. Det var nyskabende ved at sammenkæde principper for demokrati, menneskerettigheder og retsstat, herunder ved at påpege nationale og etniske mindretals rettigheder. Dvs. at staterne forpligtede sig til at beskytte rettighederne for de etniske, kulturelle, sproglige og religiøse mindretal, som bor på deres territorium. De vedtagne principper var man enige om skulle danne basis for den videre udvikling af Europa efter jerntæppet.
Den daværende vesttyske udenrigsminister (1974-1992) Hans-Dietrich Genscher udtrykte det således: ”Vort mål er et retfærdighedens og demokratiets Europa; et vidt favnende sikkerhedens Europa; CSCEs menneskelige dimension må nu udvikles ud over kodifikationen af menneskerettigheder og basale friheder. Fremtidens Europa må udspringe af menneskerettigheder gennem uddybning og udvidelse af demokratiets princip, med institutioner og procedurer, der er baseret på retsstatslige principper”.
Under en styregruppe bestående af Poul Hartling, Anker Jørgensen og Gurli Vibe Jensen lykkedes det 50 NGOer at afholde 66 møder og seminarer om demokrati og menneskerettigheder parallelt med CSCE. NGOerne fik adgang til at påhøre den officielle konference i Bella Centret, og delegaterne kunne overvære de parallelle NGO-arrangementer. I et tillæg til konferencens slutdokument adopteredes – for første gang – en erklæring om NGOernes betydning for udviklingen af demokrati og menneskerettigheder.
Det kan være vanskeligt i dag helt at forstå, hvor banebrydende nyt det var, at de deltagende stater, herunder den endnu eksisterende Sovjetunion, forpligtede sig på disse punkter. I København formuleredes grundlaget for det ny Europa efter Jerntæppets fald. I dag står principperne simpelthen som ”Københavnskriterierne”.
Endvidere dannede disse i 1993 ved EU-topmødet i København grundlag for EUs Københavnskriterier, der blev gjort til krav til EU-ansøgende medlemsstater.