Af Søren Riishøj
Vigtigst for USA i forholdet til Hviderusland lige nu er at undgå blodsudgydelser. Udviklingen i Hviderusland har, modsat i Europa, ikke den store bevågenhed i det Hvide Hus og i USA i det hele taget. Det siger det amerikanske udenrigsministeriums ”grå eminence”, Stephen Biegun, til det polske dagblad Rzeczpospolita” (27.8.20). Næsten al fokus er på Asien og Kina. Grundsynspunktet deles af Nigel Gould-Davies, Storbritanniens tidligere ambassadør i Minsk, i dag ekspert ved det amerikanske institut for strategiske studier (IISS).
Siden Anden Verdenskrig har USA ikke haft en præsident, der bekymrer sig så lidt om menneskeretsforhold. Den amerikanske præsidentvalgkamp er som bekendt i fuld gang, så også demokraterne og Joe Biden har andet at bekymre sig om end Hviderusland. Europa må derfor tage et større ansvar i forsøget på at skabe forandringer i Hviderusland. Ukraine i 2014 havde en ganske anderledes stor bevågenhed i Washington, hvilket i høj grad kan forklares geopolitisk. USA bakkede dengang aktivt op om demonstrationerne. Den amerikanske ambassade handlede særdeles aktivt under hele forløbet, også omkring dannelsen af regeringer.
Omkring månedsskiftet august-september syntes en vis politisk demobilisering at finde sted i Hviderusland, skriver Kamil Kłysiński for det polske øst-institut OSW (27.8.20). Utilfredsheden har ikke lagt sig, der er stadig demonstrationer, men demonstranterne savner lederskab og enhed. Lukasjenko er for de fleste hviderussere en anakronisme, et produkt af den kommunistiske fortid og uegnet til at forhandle og indgå kompromiser. Det kan betyde, at han, som Ukraines Janukovitj, vil komme til at ende sine dage i eksil. Lukasjenko og Putin skal formentlig mødes i Moskva i næste uge. Om Lukasjenkos tilbagetræden skal drøftes ved den lejlighed ved vi ikke, men udelukket er det ikke.
Nedkæmpelsen af demonstrationerne i Hviderusland er indtil nu sket i ”små doser”. Blodige sammenstød à la Maidan i Ukraine i 2014 er søgt undgået. Det er også i Ruslands interesse. Der er stadig tegn på utilfredshed på arbejdspladser rundt om i landet, siger Kłysiński, men der har endnu ikke været optræk til en landsdækkende generalstrejke. Arbejdere på Grodno Azot i Hrodno, der producerer gødning, og på BelAL i Zhodzina, en bilfabrik, har været mest aktive under protesterne. Der har også været forsøg på at lægge ekstra pres på medlemmer af parlamentet, indtil videre 10-20 personer. Aktivister er arresteret dagligt. Levestandarden og lønningerne søges opretholdt for at undgå uro. Men det er svært. Manglen på euro og dollar stiger, også omkostningerne forbundet med at betale tilbage på lån i ”eurobonds”. Rusland er ikke meget for at overtage ansvaret. Subsidierne til Hviderusland har allerede kostet Rusland dyrt. Men på sigt vil de økonomiske og sociale forhold være stærkt bestemmende, uanset hvem der er præsident i Minsk. Den negative økonomiske udvikling var begyndt før præsidentvalget primært pga. Corona-pandemien.
Den 31. august 2020