Fra efteråret går de politiske og økonomiske reformer ind i det, den polske regering selv har kaldt anden fase. Målet er at optrappe reformprocessen og formentlig samtidig gennemføre en større regeringsændring, som kan koste flere ministre deres poster. Hvornår det vil ske er usikkert.

I december måned skal Lov og Retfærdighedspartiet holde en to-dages kongres, så måske vil det ske i forbindelse hermed. Andre, f.eks. journalisterne Renata Grochal og Agata Kondzinska fra dagbladet “Gazeta Wyborcza”, mener, at det måske allerede sker i september-oktober, og at Jaroslaw Kaczynski vil tage fat på planerne og drøfte dem med sine nærmeste rådgivere, når han er tilbage fra ferie i starten af september.

Oppositionspartierne Borgerplatformen og “Moderne” (“Nowoczesna”) skal begge holde kongres i efteråret, og det kan i sig selv animere Kaczynski til at handle hurtigt. Når det gælder politisk strategi kan Kaczynski groft sagt vælge mellem den “kyniske” linje, at købe sig til folkets opbakning via finansloven gennem at give folk flere penge i lommen, eller den “romantiske” linje, at slå på nationalisme, patriotisme og EU-skepticisme og gennemføre endnu flere opstramninger, når det gælder kultur, medier og retsvæsen.

Måske vælger han en mellemvej. Det store spørgsmål er, om Beata Szydlo beholder posten som ministerpræsident i forbindelse med en mulig kommende regeringsrokade. Nogle iagttagere mener, at Kaczynski selv, ganske som i 2006, vil tage posten som regeringsleder og i den forbindelse f.eks. henvise til de særligt vanskelige forhold for Polen lige nu efter den britiske udmeldelse af EU (Brexit). Andre tvivler på det. Kaczynski har det måske bedst med at trække i trådene og være den uformelle, men reelle politiske leder. Andre af regeringens ministre er nok mere i farezonen end Beata Szydlo, f.eks. finansminister Pawel Szalamacha og udenrigsminister Witold Waczszykowski.

Sidstnævnte har i Kaczynskis øjne handlet forkert i en række sager, f.eks. da han inviterede Venedig-kommissionen til Polen for at vurdere regeringens forslag til ændringer i den polske forfatningsdomstols kompetencer, ligesom han iflg. kritikerne har handlet alt for langsomt, når det gælder ambassadørudnævnelser. Waczszykowski er også kendt for sine mildt sagt meget “udiplomatiske” udtalelser. Men Waszczykowski kæmper for sit politiske liv, så han har sat navn på de nye ambassadører og meldt sig i klubben af politikere, der prioriterer undersøgelsen af (og påstandene om) omstændighederne omkring flykatastrofen ved Smolensk i 2010 højt og dermed imødekommer ét af Jaroslaw Kaczynskis krav for at få støtte.

Søren Riishøj, den 25. august 2016