Skrevet af:

Flygtningekrisen er Europas 11. september. Ivan Krastev om populisme i Europa

Populismen i dag minder langt mere den vi kendte i 1970erne end den i 1930erne. Det siger den kendte bulgarske forsker, kommentator og politolog, Ivan Krastev, i et interview til det polske ”Polityka”. Som i 1970erne spiller socio-kulturelle emner, oprøret mod status quo og mod den herskende liberale-socialdemokratiske elite og deres privilegier en meget vigtig rolle. Ungdomsoprøret i 1968 var som bekendt startskuddet til store samfundsmæssige forandringer. Også i 1970erne oplevede vi terrorisme og markante politiske ændringer, eksempelvis oprøret i Frankrig, der førte til de Gaulles afgang i 1958. Krastev kommer i interviewet også ind på de seneste valg i Europa. Han mener eksempelvis, at de østrigske vælgere helt grundlæggende ikke ønskede radikale forandringer. Nationalismen fremstræder, siger han, meget forskelligt i Østrig og i Central- og Østeuropa. De central- og østeuropæiske befolkninger er med enkelte undtagelser i højere grad præget af ”præ-moderne” tænkning og kultur. Det østrigske Frihedspartiet ville i f.eks. Polen blot have været et moderat centrum-højreparti. I øst er den individuelle frihed ikke i samme grad i højsædet som i det gamle Europa, heller ikke kravet om magtens tredeling.

 

Flygtningekrisen blev Europas ”11. september”, og det både i vest og i øst, faren ses primært som kommende ude fra. Vores tænkning om sikkerhed er som følge heraf blevet anderledes med større frygt og mindre åbenhed udadtil. Mange borgere forstår hverken verden eller for den sags skyld deres egen stat, det være sig i USA, Polen eller Ungarn og slet ikke i den klassiske socialdemokratisk-liberale udgave. Det har skabt grobund for mere frygt og måske ligefrem paranoia. Det er et problem, fortsætter Krastev, at det gamle etablerede Europa stadig agerer som ”læremester” og ”terapeut” i forhold til de nye EU-stater fra øst.  Det kunne gå an i 1990erne, men ikke i dag.  Frankrig er dog mere interesseret i at skubbe østlandene fra sig end Tyskland. Men får landene i øst en marginal rolle i EU (i ”Eurobis”) bliver f.eks. Polen og Ungarn uundgåeligt mere nationalistiske. Vi kan, siger Krastev, risikere at stå med et Europa, der minder om et ikke-genforenet Tyskland, et Tyskland uden Østtyskland, det gamle DDR. Fremtidsudsigterne er ikke lyse. Bulgarien, Krastevs hjemland, står f.eks. ansigt til ansigt med en demografisk katastrofe, indbyggertallet ventes at falde med ikke mindre end 27 pct. frem til 2050.

Af Søren Riishøj, oplagt den 3. december 2017