Af Søren Riishøj Polen har i hele perioden siden 1989 haft problemer med politikken over for sine nabolande mod øst. I fredelige tider havde naboskabspolitikken ikke høj prioritet, men under den nye ”kolde krig” er den blevet altafgørende. 1990erne var fredelige forstået på den måde, at Rusland ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko. Det skriver Pawel Kowal i en interessant analyse i det polske ugeskrift ”Polityka” (37.2020). Vestens dominans og Ruslands svaghed bestemte den internationale dagsorden i 1990erne. Den største opgave for præsident Lech Walesa var at få de russiske styrker hurtigst ud af Polen. Efter årtusindeskiftet, under Vladimir Putin, blev russisk ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj Den 9. juli vedtog den amerikanske kongres’ Appropriations Committee den såkaldte ”State and Foreign Operations Funding Bill” for året 2021. Iflg. den lov skal Georgien i 2021 tildeles 132 mio. $ i støtte. Det oplyser ”New Eastern Europe”. Loven blev vedtaget med stemmerne 224 mod 189. Pengene skal gå til bestemte projekter og aktiviteter administreret af udenrigsministeriet, USAID og andre organisationer. 15 pct. kan tilbageholdes i tilfælde af en ”negativ udvikling” i Georgien. I den seneste tid er kritikken af Georgiens Drøm, regeringspartiet, taget til. Især peges der på problemer med retsstatsprincipper, men også oligarkernes magt og ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj Som det fremgår sidst i artiklen er Aleksej Navalnij ikke den første i opposition til Kreml, der er eller blevet forsøgt dræbt. Mordene er utvivlsomt gennemført for at afskrække oppositionelle. Hvem og hvilken institution, der konkret har stået bag er ivrigt debatteret. Forsøget på at forgifte Aleksej Navalnij sker på et tidspunkt, hvor Rusland er præget af voksende ustabilitet, i en del tilfælde i form af oprør og demonstrationer i byer i Sibirien, f.eks. i Khabarovsk. Navalnij har aktivt understøttet disse demonstrationer. I Novosibirsk og Tomsk udarbejdede han f.eks. videomateriale, der afslørede korruption blandt embedsfolk og politikere ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj Vigtigst for USA i forholdet til Hviderusland lige nu er at undgå blodsudgydelser. Udviklingen i Hviderusland har, modsat i Europa, ikke den store bevågenhed i det Hvide Hus og i USA i det hele taget. Det siger det amerikanske udenrigsministeriums ”grå eminence”, Stephen Biegun, til det polske dagblad Rzeczpospolita” (27.8.20). Næsten al fokus er på Asien og Kina. Grundsynspunktet deles af Nigel Gould-Davies, Storbritanniens tidligere ambassadør i Minsk, i dag ekspert ved det amerikanske institut for strategiske studier (IISS). Siden Anden Verdenskrig har USA ikke haft en præsident, der bekymrer sig så lidt om menneskeretsforhold. Den amerikanske ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj Putin har dårlige erfaringer med interventionen i Ukraine. Han ønsker derfor ikke at gentage samme fejl i Hviderusland. Men han vil ej heller afstå fra at påvirke, hvad der kommer til at ske i Hviderusland, at manipulere og infiltrere. Det konkluderer professor Anders Aaslund (f. 1952) i et interessant interview til det polske Newsweek (nr. 35/2020). Aaslund har i flere årtier beskæftiget sig indgående med sovjetiske og russiske forhold og udviklingen i andre eks-sovjetiske lande (SNG-lande). Aaslund er svensk økonom, har været rådgiver i Rusland (1991-94) og i Ukraine (1994-97). I dag er han professor ved Georgetown ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj. Xi Jinping var den første udenlandske statsleder til at lykønske Lukasjenko med præsidentvalget. Og Kina vil nøje følge, hvad der videre sker i Hviderusland. Det fastslår Anthony Rinna i en analyse for ”New Eastern Europe (21.8.20). Rusland er i et svært dilemma: Skal der gribes ind direkte i Hviderusland, om nødvendigt militært, eller kan der findes en fredelig udgang? Under alle omstændigheder er konflikten i Hviderusland meget anderledes end i Moldova, Ukraine og Georgien, hvor vi, modsat Hviderusland, har set alvorlige regionale og etnisk-religiøse konflikter. Hviderusland er med i den russisk ledede kollektive sikkerhedsorganisation CSTO og i ...
Læs Mere

Populismen i dag minder langt mere den vi kendte i 1970erne end den i 1930erne. Det siger den kendte bulgarske forsker, kommentator og politolog, Ivan Krastev, i et interview til det polske ”Polityka”. Som i 1970erne spiller socio-kulturelle emner, oprøret mod status quo og mod den herskende liberale-socialdemokratiske elite og deres privilegier en meget vigtig rolle. Ungdomsoprøret i 1968 var som bekendt startskuddet til store samfundsmæssige forandringer. Også i 1970erne oplevede vi terrorisme og markante politiske ændringer, eksempelvis oprøret i Frankrig, der førte til de Gaulles afgang i 1958. Krastev kommer i interviewet også ind på de seneste valg i ...
Læs Mere

Det er ingen hemmelighed, at det klassiske liberale demokrati i disse år er under voksende pres. I stigende grad har folk stemt på nye alternative, ofte populistiske partier. Et flertal af briterne valgte Brexit. Finanskrisen og flygtningekrisen har givet alternative partier et ekstra løft og samtidig bragt det liberale demokrati og magtens tredeling under pres. De etablerede partier og EU har nu heller ikke håndteret kriserne særlig godt, mildt sagt. Flere lande, også i EU, har derfor bevæget sig over mod nye og mere eller mindre ikke-demokratiske systemer, hvor mediefriheden og domstolenes uafhængighed er under alvorligt pres. Men hvilke typer ...
Læs Mere

Af Søren Riishøj Polen har altid været en ”høg”, når det gælder politikken over for Rusland, men spørgsmålet er om dette er ved at ændre sig. Det skriver Radoslaw Kurski i en kommentar i det polske dagblad "Gazeta Wyborcza". Også Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski har kritiske bemærkninger i den forbindelse. I et interview til det russiske "Kommiersant" siger den polske udenrigsminister Waszczykowski således, at han ser frem til snarligt at mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov. De gamle uenighederne mellem Polen og Rusland om Smolensk-flykatastrofen omtaler han ikke. Omkring præsident Donald Trumps nylige besøg i Polen var der store planer om indkøb af gas (LNG) fra ...
Læs Mere

Internationale iagttagere diskuterer ivrigt, hvad der vil ske, den dag eksempelvis Hvideruslands Lukasjenko, Kasakhstans Nazarbajev og Ruslands Putin forlader deres poster – frivilligt, via kup eller som følge af dødsfald. I tidsskriftet ”Democracy” analyserer Andrea Kendall-Taylor og Erica Frantz, hvad der er sket i årene fra 1948 og frem til 2012. Her rejses det relevante spørgsmål: Er diktatorers afgang regimernes ”akilleshæl”? Fører deres afgang til forandring og mere demokrati? Analysen viser, at diktatorers og autokraters afgang kun sjældent har ført til liberalisering og mere demokrati på kort sigt, såfremt det gamle regime gennem årene har vist sig at være modstandsdygtigt ...
Læs Mere

Mange lande kender til sammenblanding af politik og økonomi. ”Business-firm politics”, hvor rigmænd opretter partier og sikrer sig ministerposter, har vi set f.eks. i Italien under Berlusconi og i Tjekkiet i form af partiet ANO, oprettet og drevet af landets nuværende finansminister, rigmanden Andrei Babis. Det oligarkiske system er dog mest forbundet med SNG-landene. I Moldova har rigmanden Vlad Plahotnius en særdeles stærk position, hvilket vi også erfarer lige ved præsidentvalget, der nu skal ud i en anden runde. Ukraine har af gode grunde i særlig grad været i fokus. Ukraine har haft to oprør mod ”systemet”, i 2004 og ...
Læs Mere

Lukningen af den 60 år gamle, regeringsuafhængige avis ”Népszabadság” har igen bragt fokus på vilkårene for medier i Ungarn. Avisen havde haft et samlet underskud siden 2007 på 5 mia. forint (ca. 100 mio. danske kroner), men efter en omstrukturering var det lykkedes at vende underskud til overskud i 2015. Alligevel skulle avisen lukkes, og beslutningen kom pludseligt. Regeringen ønskede ikke, at lukningen skulle overskygge folkeafstemningskampagnen og få vælgere til at blive hjemme på sofaen. Derfor blev beslutningen om at lukke - iflg. ”Figyelö” – taget dagen efter folkeafstemningen på et særligt møde mellem Viktor Orbán og ejeren af ”Vienna ...
Læs Mere

Fra efteråret går de politiske og økonomiske reformer ind i det, den polske regering selv har kaldt anden fase. Målet er at optrappe reformprocessen og formentlig samtidig gennemføre en større regeringsændring, som kan koste flere ministre deres poster. Hvornår det vil ske er usikkert. I december måned skal Lov og Retfærdighedspartiet holde en to-dages kongres, så måske vil det ske i forbindelse hermed. Andre, f.eks. journalisterne Renata Grochal og Agata Kondzinska fra dagbladet "Gazeta Wyborcza", mener, at det måske allerede sker i september-oktober, og at Jaroslaw Kaczynski vil tage fat på planerne og drøfte dem med sine nærmeste rådgivere, når han er tilbage fra ...
Læs Mere

Over de sidste to år er kriminaliteten steget voldsomt i Ukraine. Det fremgår af landets officielle statistisk over kriminalitet. I 2013 registrerede politiet 13.776 alvorlige kriminelle handlinger, i 2015 21.500 og inden for stort set alle typer kriminalitet. Alene for de første 6 måneder af 2016 var tallet 12.000, så tallet for 2016 bliver uden tvivl endnu højere. Til ”Ukrainian Week” siger chefen for landets politi, Khatia Denakoidze, at stigningen frem for alt skyldes landets forværrede økonomiske situation, der har tvunget endnu flere ud i kriminalitet. Medvirkende er helt afgjort også krigen i Østukraine, der har bidraget til spredning af ...
Læs Mere

Den 8. oktober skal Georgien have valg, og det imødeses med allerhøjeste spænding. Det store spørgsmål er, hvordan det nuværende regeringsparti, Georgiens Drøm, vil klare sig. At dømme efter meningsmålingerne står partiet til omkring de 20 pct. i vælgeropbakning, et markant fald i forhold til det forrige valg. Men det førende oppositionsparti, Mikheili Saakashvilis gamle parti Den Forenede Nationale Bevægelse klarer sig heller ikke for godt, partiet står til 19 pct. eller lidt under Georgiens Drøm. Ghia Nodia, leder af Kaukasus Institut for Fred, har sagt, at folk er utilfredse med den nuværende regering, men forbinder Saakashvili og hans parti ...
Læs Mere

 At den polske regering nægter at offentliggøre forfatningsdomstolens kendelser forværrer krisen i Polen, erklærede Venedig-kommissionens formand Gionni Buquicchio på pressemødet ved offentliggørelse af rapporten om den polske regerings lovændringer vedrørende landets forfatningsdomstol. Flere dele i regeringens forslag, f.eks. kravet om 2/3 flertal ved afstemninger og om en bestemt rækkefølge, når emner skal behandles, er også ”stærkt kritisable”, kort sagt svækker de demokratiet. Forfatningsdomstolens kendelser bør både offentliggøres og efterkommes. Domstolens position som ”forfatningens vogter” må der ikke rokkes ved, lød det. Buquicchio opfordrede partierne til at finde et kompromis, for fortsat ”borgerkrig” på retsområdet er dybt problematisk. Både den nuværende ...
Læs Mere

Det er løbende blevet diskuteret hvem, der kunne tænkes at afløse Vladimir Putin, skulle han vælge at trække sig – eller alternativt blive væltet fra magten. Da rygterne fik ekstra næring for nogle måneder siden ved Putins forsvinden fra offentlighedens søgelys i 10 dage, blev Ruslands forsvarsminister general Sergej Sjoigu nævnt og nævnes stadig. Skulle han blive valgt, vil det blive mødt med lettelse i de vestlige hovedstæder, da Sjoigu er kendt som pragmatiker og en god forhandler. ”Ukrainian Week” præsenterede for nylig læseren for en nærmere vurdering af Sjoigu, og konklusionen er her også, at den 60-årige Sjoigu ikke ...
Læs Mere