Af Søren Riishøj
Polen har altid været en ”høg”, når det gælder politikken over for Rusland, men spørgsmålet er om dette er ved at ændre sig. Det skriver Radoslaw Kurski i en kommentar i det polske dagblad “Gazeta Wyborcza”. Også Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski har kritiske bemærkninger i den forbindelse.
I et interview til det russiske “Kommiersant” siger den polske udenrigsminister Waszczykowski således, at han ser frem til snarligt at mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov. De gamle uenighederne mellem Polen og Rusland om Smolensk-flykatastrofen omtaler han ikke.
Omkring præsident Donald Trumps nylige besøg i Polen var der store planer om indkøb af gas (LNG) fra USA og om store våbenindkøb. Under Obama blev det besluttet at udstationere amerikanske tropper i Polen, og det er også sket.
Waszczykowski siger, at den amerikanske gas er for dyr, for få dage siden var der også meldinger om, at de aftalte våbenaftaler med USA betragtes som ufavorable for Polen pga. for få teknologioverførsler. I interviewet siger Waszczykowski – måske allermest opsigtsvækkende – at Polen ikke længere behøver NATO-tropper på sit territorium.
Parlamentsformand Kaczewskis tidligere meget positive udtalelser om Hvideruslands leder Lukasjenko og ministerpræsident Beata Szydlo’s “varme” møde med Tyrkiets Erdogan i Kina for nylig kan også være en indikator for, at Polen nu er ved at tilnærme sig Ungarn i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det kan, siger Kurski, måske være et led i en “plan-B”, da Polen er isoleret i EU, og nu måske også i forhold til USA.
Polen har i øjeblikket ikke de bedste relationer til nabolandene Litauen og Ukraine, begge er “høge”, når det gælder politikken over for Rusland. Forholdet til EU og til Tyskland og Frankrig er heller ikke godt. Regeringen i Warszawa taler nu igen om økonomiske erstatninger fra Tyskland pga. 2. verdenskrig, og det skader kun forholdet til Tyskland yderligere. Forholdet til Frankrig er af flere grunde iskoldt. Macron droppede derfor Polen og Ungarn under sin rundrejse i Central- og Østeuropa.
Frankrig og Tyskland planlægger et EU-direktiv, der påfører polske virksomheder i EU og især Frankrig meget store ekstraomkostninger. Dertil skal føjes det kontroversielle tre-have projekt, ideen fra polsk side om at skabe et tættere politisk og økonomisk samarbejde ned gennem Østeuropa tænkt som modvægt mod fransk-tysk dominans i EU, og endelig skal også nævnes ønsket fra polsk (og ungarsk) side om em kulturel “revolution” i EU – et opgør med det liberale demokrati og den overnationale styring fra EU.
De polske udmeldinger hilses ikke uvelkomne i Moskva, der i forvejen iflg. polsk presse kan glæde sig over de nye aftaler om gasleverancer til Ungarn, ligesom Slovakiet og Tjekkiet skal have opgivet deres tidligere modstand mod det tysk-russiske Nordstream II gasledningsprojekt i Østersøen. Hvem ved, måske Polen vil godkende Northstream II?