Kategoriarkiv: Blogindlæg – Søren Riishøj

Flygtningekrisen er Europas 11. september. Ivan Krastev om populisme i Europa

Populismen i dag minder langt mere den vi kendte i 1970erne end den i 1930erne. Det siger den kendte bulgarske forsker, kommentator og politolog, Ivan Krastev, i et interview til det polske ”Polityka”. Som i 1970erne spiller socio-kulturelle emner, oprøret mod status quo og mod den herskende liberale-socialdemokratiske elite og deres privilegier en meget vigtig […]

Demokrati, ikke-demokrati og alternative partier

Det er ingen hemmelighed, at det klassiske liberale demokrati i disse år er under voksende pres. I stigende grad har folk stemt på nye alternative, ofte populistiske partier. Et flertal af briterne valgte Brexit. Finanskrisen og flygtningekrisen har givet alternative partier et ekstra løft og samtidig bragt det liberale demokrati og magtens tredeling under pres. […]

Ændrer Polen Rusland-politik?

Af Søren Riishøj Polen har altid været en ”høg”, når det gælder politikken over for Rusland, men spørgsmålet er om dette er ved at ændre sig. Det skriver Radoslaw Kurski i en kommentar i det polske dagblad “Gazeta Wyborcza”. Også Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski har kritiske bemærkninger i den forbindelse. I et interview til det russiske “Kommiersant” siger […]

Når diktatorer dør – eller bliver gået: hvad sker der?

Internationale iagttagere diskuterer ivrigt, hvad der vil ske, den dag eksempelvis Hvideruslands Lukasjenko, Kasakhstans Nazarbajev og Ruslands Putin forlader deres poster – frivilligt, via kup eller som følge af dødsfald. I tidsskriftet ”Democracy” analyserer Andrea Kendall-Taylor og Erica Frantz, hvad der er sket i årene fra 1948 og frem til 2012. Her rejses det relevante […]

Ukraines nye og gamle oligarker

Mange lande kender til sammenblanding af politik og økonomi. ”Business-firm politics”, hvor rigmænd opretter partier og sikrer sig ministerposter, har vi set f.eks. i Italien under Berlusconi og i Tjekkiet i form af partiet ANO, oprettet og drevet af landets nuværende finansminister, rigmanden Andrei Babis.   Det oligarkiske system er dog mest forbundet med SNG-landene. […]

”Mediekrigene” i Ungarn og Polen

Lukningen af den 60 år gamle, regeringsuafhængige avis ”Népszabadság” har igen bragt fokus på vilkårene for medier i Ungarn. Avisen havde haft et samlet underskud siden 2007 på 5 mia. forint (ca. 100 mio. danske kroner), men efter en omstrukturering var det lykkedes at vende underskud til overskud i 2015. Alligevel skulle avisen lukkes, og […]

Hedt politisk efterår i Polen

Fra efteråret går de politiske og økonomiske reformer ind i det, den polske regering selv har kaldt anden fase. Målet er at optrappe reformprocessen og formentlig samtidig gennemføre en større regeringsændring, som kan koste flere ministre deres poster. Hvornår det vil ske er usikkert.   I december måned skal Lov og Retfærdighedspartiet holde en to-dages kongres, så måske […]

Ukraine: Voldsom stigning i kriminaliteten

Over de sidste to år er kriminaliteten steget voldsomt i Ukraine. Det fremgår af landets officielle statistisk over kriminalitet. I 2013 registrerede politiet 13.776 alvorlige kriminelle handlinger, i 2015 21.500 og inden for stort set alle typer kriminalitet. Alene for de første 6 måneder af 2016 var tallet 12.000, så tallet for 2016 bliver uden […]

Parlamentsvalg i Georgien

Den 8. oktober skal Georgien have valg, og det imødeses med allerhøjeste spænding. Det store spørgsmål er, hvordan det nuværende regeringsparti, Georgiens Drøm, vil klare sig. At dømme efter meningsmålingerne står partiet til omkring de 20 pct. i vælgeropbakning, et markant fald i forhold til det forrige valg. Men det førende oppositionsparti, Mikheili Saakashvilis gamle […]

Polen: Venedig-Kommissionen kritiserer såvel regering som opposition

 At den polske regering nægter at offentliggøre forfatningsdomstolens kendelser forværrer krisen i Polen, erklærede Venedig-kommissionens formand Gionni Buquicchio på pressemødet ved offentliggørelse af rapporten om den polske regerings lovændringer vedrørende landets forfatningsdomstol. Flere dele i regeringens forslag, f.eks. kravet om 2/3 flertal ved afstemninger og om en bestemt rækkefølge, når emner skal behandles, er også […]