Blogindlæg af Søren Riishøj

Flygtningekrisen er Europas 11. september. Ivan Krastev om populisme i Europa

Populismen i dag minder langt mere den vi kendte i 1970erne end den i 1930erne. Det siger den kendte bulgarske forsker, kommentator og politolog, Ivan Krastev, i et interview til det polske ”Polityka”. Som i 1970erne spiller socio-kulturelle emner, oprøret mod status quo og mod den herskende liberale-socialdemokratiske elite og deres privilegier en meget vigtig rolle. Ungdomsoprøret i 1968 var som bekendt startskuddet til store samfundsmæssige forandringer. Også i 1970erne oplevede vi terrorisme og markante politiske ændringer, eksempelvis oprøret i Frankrig, der førte til de Gaulles afgang i 1958. Krastev kommer i interviewet også ind på de seneste valg i ...
Læs Mere

Demokrati, ikke-demokrati og alternative partier

Det er ingen hemmelighed, at det klassiske liberale demokrati i disse år er under voksende pres. I stigende grad har folk stemt på nye alternative, ofte populistiske partier. Et flertal af briterne valgte Brexit. Finanskrisen og flygtningekrisen har givet alternative partier et ekstra løft og samtidig bragt det liberale demokrati og magtens tredeling under pres. De etablerede partier og EU har nu heller ikke håndteret kriserne særlig godt, mildt sagt. Flere lande, også i EU, har derfor bevæget sig over mod nye og mere eller mindre ikke-demokratiske systemer, hvor mediefriheden og domstolenes uafhængighed er under alvorligt pres. Men hvilke typer ...
Læs Mere

Ændrer Polen Rusland-politik?

Af Søren Riishøj Polen har altid været en ”høg”, når det gælder politikken over for Rusland, men spørgsmålet er om dette er ved at ændre sig. Det skriver Radoslaw Kurski i en kommentar i det polske dagblad "Gazeta Wyborcza". Også Polens tidligere udenrigsminister Radoslaw Sikorski har kritiske bemærkninger i den forbindelse. I et interview til det russiske "Kommiersant" siger den polske udenrigsminister Waszczykowski således, at han ser frem til snarligt at mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov. De gamle uenighederne mellem Polen og Rusland om Smolensk-flykatastrofen omtaler han ikke. Omkring præsident Donald Trumps nylige besøg i Polen var der store planer om indkøb af gas (LNG) fra ...
Læs Mere

Når diktatorer dør – eller bliver gået: hvad sker der?

Internationale iagttagere diskuterer ivrigt, hvad der vil ske, den dag eksempelvis Hvideruslands Lukasjenko, Kasakhstans Nazarbajev og Ruslands Putin forlader deres poster – frivilligt, via kup eller som følge af dødsfald. I tidsskriftet ”Democracy” analyserer Andrea Kendall-Taylor og Erica Frantz, hvad der er sket i årene fra 1948 og frem til 2012. Her rejses det relevante spørgsmål: Er diktatorers afgang regimernes ”akilleshæl”? Fører deres afgang til forandring og mere demokrati? Analysen viser, at diktatorers og autokraters afgang kun sjældent har ført til liberalisering og mere demokrati på kort sigt, såfremt det gamle regime gennem årene har vist sig at være modstandsdygtigt ...
Læs Mere

Ukraines nye og gamle oligarker

Mange lande kender til sammenblanding af politik og økonomi. ”Business-firm politics”, hvor rigmænd opretter partier og sikrer sig ministerposter, har vi set f.eks. i Italien under Berlusconi og i Tjekkiet i form af partiet ANO, oprettet og drevet af landets nuværende finansminister, rigmanden Andrei Babis. Det oligarkiske system er dog mest forbundet med SNG-landene. I Moldova har rigmanden Vlad Plahotnius en særdeles stærk position, hvilket vi også erfarer lige ved præsidentvalget, der nu skal ud i en anden runde. Ukraine har af gode grunde i særlig grad været i fokus. Ukraine har haft to oprør mod ”systemet”, i 2004 og ...
Læs Mere

”Mediekrigene” i Ungarn og Polen

Lukningen af den 60 år gamle, regeringsuafhængige avis ”Népszabadság” har igen bragt fokus på vilkårene for medier i Ungarn. Avisen havde haft et samlet underskud siden 2007 på 5 mia. forint (ca. 100 mio. danske kroner), men efter en omstrukturering var det lykkedes at vende underskud til overskud i 2015. Alligevel skulle avisen lukkes, og beslutningen kom pludseligt. Regeringen ønskede ikke, at lukningen skulle overskygge folkeafstemningskampagnen og få vælgere til at blive hjemme på sofaen. Derfor blev beslutningen om at lukke - iflg. ”Figyelö” – taget dagen efter folkeafstemningen på et særligt møde mellem Viktor Orbán og ejeren af ”Vienna ...
Læs Mere

Hedt politisk efterår i Polen

Fra efteråret går de politiske og økonomiske reformer ind i det, den polske regering selv har kaldt anden fase. Målet er at optrappe reformprocessen og formentlig samtidig gennemføre en større regeringsændring, som kan koste flere ministre deres poster. Hvornår det vil ske er usikkert. I december måned skal Lov og Retfærdighedspartiet holde en to-dages kongres, så måske vil det ske i forbindelse hermed. Andre, f.eks. journalisterne Renata Grochal og Agata Kondzinska fra dagbladet "Gazeta Wyborcza", mener, at det måske allerede sker i september-oktober, og at Jaroslaw Kaczynski vil tage fat på planerne og drøfte dem med sine nærmeste rådgivere, når han er tilbage fra ...
Læs Mere

Ukraine: Voldsom stigning i kriminaliteten

Over de sidste to år er kriminaliteten steget voldsomt i Ukraine. Det fremgår af landets officielle statistisk over kriminalitet. I 2013 registrerede politiet 13.776 alvorlige kriminelle handlinger, i 2015 21.500 og inden for stort set alle typer kriminalitet. Alene for de første 6 måneder af 2016 var tallet 12.000, så tallet for 2016 bliver uden tvivl endnu højere. Til ”Ukrainian Week” siger chefen for landets politi, Khatia Denakoidze, at stigningen frem for alt skyldes landets forværrede økonomiske situation, der har tvunget endnu flere ud i kriminalitet. Medvirkende er helt afgjort også krigen i Østukraine, der har bidraget til spredning af ...
Læs Mere

Parlamentsvalg i Georgien

Den 8. oktober skal Georgien have valg, og det imødeses med allerhøjeste spænding. Det store spørgsmål er, hvordan det nuværende regeringsparti, Georgiens Drøm, vil klare sig. At dømme efter meningsmålingerne står partiet til omkring de 20 pct. i vælgeropbakning, et markant fald i forhold til det forrige valg. Men det førende oppositionsparti, Mikheili Saakashvilis gamle parti Den Forenede Nationale Bevægelse klarer sig heller ikke for godt, partiet står til 19 pct. eller lidt under Georgiens Drøm. Ghia Nodia, leder af Kaukasus Institut for Fred, har sagt, at folk er utilfredse med den nuværende regering, men forbinder Saakashvili og hans parti ...
Læs Mere

Polen: Venedig-Kommissionen kritiserer såvel regering som opposition

 At den polske regering nægter at offentliggøre forfatningsdomstolens kendelser forværrer krisen i Polen, erklærede Venedig-kommissionens formand Gionni Buquicchio på pressemødet ved offentliggørelse af rapporten om den polske regerings lovændringer vedrørende landets forfatningsdomstol. Flere dele i regeringens forslag, f.eks. kravet om 2/3 flertal ved afstemninger og om en bestemt rækkefølge, når emner skal behandles, er også ”stærkt kritisable”, kort sagt svækker de demokratiet. Forfatningsdomstolens kendelser bør både offentliggøres og efterkommes. Domstolens position som ”forfatningens vogter” må der ikke rokkes ved, lød det. Buquicchio opfordrede partierne til at finde et kompromis, for fortsat ”borgerkrig” på retsområdet er dybt problematisk. Både den nuværende ...
Læs Mere

Sergej Sjoigu, Ruslands næste præsident?

Det er løbende blevet diskuteret hvem, der kunne tænkes at afløse Vladimir Putin, skulle han vælge at trække sig – eller alternativt blive væltet fra magten. Da rygterne fik ekstra næring for nogle måneder siden ved Putins forsvinden fra offentlighedens søgelys i 10 dage, blev Ruslands forsvarsminister general Sergej Sjoigu nævnt og nævnes stadig. Skulle han blive valgt, vil det blive mødt med lettelse i de vestlige hovedstæder, da Sjoigu er kendt som pragmatiker og en god forhandler. ”Ukrainian Week” præsenterede for nylig læseren for en nærmere vurdering af Sjoigu, og konklusionen er her også, at den 60-årige Sjoigu ikke ...
Læs Mere